Energi

Energikrav i bygningsreglementet

I bygningsreglementet fremgår en række energikrav, der skal overholdes, når bygninger opføres eller renoveres. Kravene varierer afhængigt af typen af byggeprojekt. Vi beskæftiger os både med nybyggeri, tilbygninger, ombygninger og sommerhuse. Nedenfor gennemgås de forskellige typer byggeprojekter og de tilknyttede energikrav.

Energiramme – nybyggeri

Ved opførelse af nybyggeri stilles der krav til energiforbrug, dimensionerende transmissionstab, lufttæthed og mindstekrav til klimaskærm og vinduer. Kravene dokumenteres med en energirammeberegning. Her skal det sikres, at det beregnede energiforbrug er lavere end energirammen, hvilket betyder, at bygningen på årsbasis ikke bruger for meget energi i forhold til det opstillede krav. Størrelsen af energirammen afhænger af bygningstype og boligareal. Det er også muligt at opfylde den skærpede lavenergiramme, hvor bygningen derved skal forbruge endnu mindre energi. Det er et krav, at der foreligger dokumentation på bygningens energiforbrug.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder dokumentation af overholdelse af energirammen for nybyggeri. Vi anbefaler, at vi inddrages tidligt i processen, så vi ikke blot dokumenterer energirammen, men også kan rådgive om de bedste byggetekniske løsninger for at komme godt i mål med energirammen.

0 Projekter

Skal vi hjælpe dig med dit næste bæredygtige byggeprojekt?

Tilbygning // Erik Nord Arkitekter

Varmetabsramme – tilbygninger og sommerhuse

Ved tilbygninger til en eksisterende bygning er der nogle energikrav fra bygningsreglementet, der skal overholdes. Kravene handler om, hvor godt bygningen er isoleret og er med til at sikre, at tilbygningen ikke får et for stort energiforbrug.

Hvilke krav der er gældende, afhænger blandt andet af vinduesarealet ift. etagearealet. Kravene skiller ved 22%.

For vinduesareal under 22%: Her kan man vælge blot at overholde bygningsreglementets Mindstekrav til klimaskærmen ved ændret anvendelse. Her skal man dokumentere hvor godt bygningen er isoleret med en simpel varmetabsberegning.

For vinduesareal over 22%: Hvis vinduesarealet er større end 22% eller tilbygningen ikke overholder Mindstekrav til klimaskærmen ved ændret anvendelse, skal der udføres en lidt større varmetabsberegning, nemlig varmetabsrammen. Her skal man dokumentere, at det aktuelle varmetab er lavere end den beregnede varmetabsramme. Som oftest ser vi, at det er nødvendigt med en varmetabsramme.

Hvis der bygges et sommerhus, skal der altid laves en varmetabsramme, dog med knap så skrappe krav til isolering som for tilbygninger.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder dokumentation af U-værdier ift. mindstekrav eller overholdelse af varmetabsrammen for tilbygninger og sommerhuse. Vi anbefaler, at vi inddrages tidligt i processen, så vi ikke blot dokumenterer varmetabsrammen, men også kan rådgive om de bedste byggetekniske løsninger for at komme godt i mål med varmetabsrammen.

For at kunne udføre en varmetabsrammeberegning har vi behov for detaljeret tegningsmateriale samt informationer om konstruktionsopbygninger og det eksisterende byggeri.

Ofte stillede spørgsmål?

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

lasse@waltherraadgivning.dk

+45 51 36 14 69